Basel-komiteen afviser udsættelser

Basel-komiteen holder fast i, at de nye skrappere regler for bankernes likviditetsbuffer ikke står til udsættelse. Det skriver Financial Times.
Af RITZAU FINANS

De nye Basel III-regler kræver af bankerne, at de fra 2015 skal holde beholdiong af let omsættelige aktiver, der skal kunne dække en markedskrise på op til 30 dage. Med reglerne sigter komiteen efter at undgå en gentagelse af finanskrisen i 2008.

Bankerne har kritiseret reglerne for at være for omfattende og har advaret om, at de vil lægge begrænsninger på udlån, gå ud over den økonomiske vækst og gøre bankerne sårbare over for statskriser, der gør beholdningerne af statsobligationer mindre værd. Komiteen selv dog fortsat selv aftalen som et klart skridt fremad.

"På trods af, at likviditetsdækningsratioen udgør en markant udfordring for nogle banker, vil fordelene fra en stærk likviditetsordning veje tungere end de forbundne omkostninger ved implementeringen," siger Sir Mervyn King, chef for Bank of England, til Financial Times.

Bankbranchen har også advokeret for, at andre aktiver end stærke obligationer skal kunne tælle med i likviditetsdækningen, eksempelvis aktier og guld. Basel-komiteen har åbnet op for muligheden for at inkludere flere aktiver i udregningen, men fastholder, at de grundlæggende rammer ikke står til ændring.

/Ritzau Finans/

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også