Ronaldo reklamerer for indlån i Portugal

Hård kamp om indlånskronerne i Sydeuropa har fået en portugisisk bank til at rulle det tunge skyts frem: Landets mest populære fodboldspiller og en indlånsrente på 4 pct.

"Gør som Ronaldo. Tøv ikke, når du mødes af en stor mulighed."

Sådan lyder budskabet fra Portugals største fodboldstjerne Cristiano Ronaldo i en ny kampagne for den portugisiske bank Banco Espirito Santo, skriver Wall Street Journal.

Banken er blandt de mange Sydeuropæiske banker, der har hårdt brug for indlån. Derfor har den lanceret et indlånsprodukt med 4 pct. i rente, hvis kunderne vil lægge mellem 25.000 og 2 mio. euro i mindst seks til 12 måneder.

Indlånsrenter på over fire pct. bliver stadig mere almindelige i Italien, Spanien og Portugal, skriver Wall Street Journal, der har fundet en lang række eksempler frem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også