12 britiske finanshuse nedgraderet af Moody's

Rating-bureauet Moody's giver tæsk til Europa i dag. 12 britiske finanshuse får kniven samme dag, som ni portugisiske banker blev nedgraderet.
Af RITZAU FINANS

Ratingbureauet Moody's Investors Service har sænket kreditvurderingen af 12 britiske finanshuse, heriblandt Royal Bank of Scotland og Lloyd's TSB Bank. Det fremgår af en meddelelse.

Baggrunden for nedjusteringen er meldinger fra de britiske myndigheder, der ifølge Moody's har skabt tvivl om, hvor omfattende støtte myndighederne er parat til at yde bankerne på mellemlang og lang sigt. Den systemiske støtte til de
mindre banker vurderes at være væk, mens den systemiske støtte til de fem store finansinstitutioner, der indgår i undersøgelsen, er svækket, skriver Moody's.

Lloyd's TSB Bank og Santander UK er derfor begge sænket et trin til "A1" fra "Aa3". Co-Operative Bank er ligeledes sænket et trin til "A3" fra "A2", mens RBS og Nationwide Building Society er sænket to trin til "A2" fra "Aa3". Desuden er syv mindre finansielle institutioner sænket med et til fem trin. Clysdales Bank har som den eneste bank fået fastholdt sin rating på "A2".

Aktien i Royal Bank of Scotland er efterfølgende faldet 2,5 pct. i London.

Moody's sænker ni portugisiske banker 

/Ritzau Finans/

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også