Dexia kan ende som skraldespand for dårlige lån

Den belgisk-franske bank Dexia kan ende med at blive en beholder for de dårligste lån, når Frankrig og Belgien har delt bankens aktiver mellem sig.
Af RITZAU FINANS

Det oplyser kilder med kendskab til forhandlingerne om bankens skæbne til Bloomberg News.

Planen går ifølge kilderne ud på, at den belgiske og franske regering, som tidligere bekræftet, garanterer alle Dexias lån. Derefter overtager den belgiske stat Dexias aktiver i Belgien, mens statsejede Banque Postale og Caisse des Depots et Consignations overtager de franske aktiver.

Det vil betyde, at staterne slipper for at skulle rekapitalisere Dexia, da aktiverne fra den tiloversblevne "røde" bank vil kunne sælges stille og roligt. En overførsel til et andet selskab af de dårlige aktiver vil derimod betyde, at de tab, der i dag kun er tab på papiret, udkrystalliseres, forklarer Bloombergs kilder.

Frankrig vil offentliggøre flere detaljer om redningen af Dexia torsdag.

/Ritzau Finans/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også