FinansWatch

Regnskab: Norsk storbank skuffer

Den norske storbank DnB Nor afslutter 1. kvartal af 2011 med større tab end ventet.

DnB Nor lander et resultat for første kvartal af 2011, der skuffer analytikerne.

Resultatet før skat endte på 3,8 mia. norske kr., viser regnskabet. Ifølge Ritzau Finans havde analytikerne forventet et resultat på 4,6 mia. norske kr.

Bankens nedskrivninger på udlån var 892 mio. norske kroner, hvilket også skuffede analytikerne, der havde ventet nedskrivninger i niveauet 516 mio. norske kr. Nedskrivningerne var dog 55 mio. kr.mindre sammenlignet med første kvartal 2010.

Banken selv betegner resultatet som godt.

Forventer god udvikling

”Resultatet for årets første kvartal er godt, selv om det påvirkes negativ af ændringer i markedsværdier og engangsposter. Alle forretningsområder leverer bedre driftsresultater end i første kvartal sidste år, og nedskrivninger på udlån er fortsat lave,” siger koncernchef Rune Bjerke i en pressemeddelelse ifølge det norske site dn.no.

Bankens nettoresultat blev 2,8 mia. kr. Her var ventet 3,5 mia. kr.

Bankens forventer fortsat en god udvikling i 2011.

”Den øgede aktivitet på markedet betyder, at vi forventer en afbalanceret vækst og en fortsat positiv udvikling for alle forretningsområder i 2011,” siger Rune Bjerke i pressemeddelelsen.

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs