Avis: Finanssektor rasende over FIH-manøvre

Den danske finanssektor er frustreret over, hvad der ligner særbehandling af FIH Erhvervsbank. Reglerne - og ikke mindst mulighederne, må være ens for alle, lyder det, ifølge dagbladet Børsen

Skinsygen raser i den danske finanssektor, hvor Finansiel Stabilitets overtagelse af FIH's ejendomme vækker voldsom undren. Det skriver dagbladet Børsen, fredag.

Ifølge Børsen står en række anonyme bankfolk uforstående over for redningsplanen, der skal flytte ejendomslån for 15 ia. kr. væk fra FIHs balance og over i Finansiel Stabilitet, fordi de mener at FIH på denne måde bliver favoriseret.

Finansrådets direktør Jørgen Horwitz er dog den eneste der vil lægge navn til - om ikke kritik af aftalen - så i hvert fald en opfordring til ligestilling.

"Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke kender indholdet af de igangværende forhandlinger. Men vi må kræve, at en endelig aftale er markedskonform og ikke er konkurrenceforvridende. Og så må vi selvfølgelig forvente, at landets øvrige pengeinstitutter får de samme muligheder, som nu tilbydes FIH Erhvervsbank," siger Jørgen A. Horwitz til Børsen.

Truende kollaps skabte kontroversiel lov

Sohn ud på ukendt is 

ATP en torn i øjet

Børsen skriver, at forhandlingerne om salget af ejendomsporteføljen er meget langt fremme, og at der allerede i næste uge forventes at tage kontakt til hovedaktionærrne i form af bl.a. ATP og PFA.

Særligt ATPs ejerskab af knap 50 pct. af banken har længe vakt vrede i finanssektoren, og det er da også dette ejerskab, der ses som baggrunden for det de anonyme bankfolk opfatter som særbehandling.

"“Og nu er det gået lige præcis som vi frygtede. ATPs ejerskab af FIH Erhvervsbank og bankens enorme gæld til den danske stat betyder, at banken nu får særbehandling,” lyder det fra en højtplaceret kilde i finanssektoren til Børsen.

Straarup og ATP i bitter strid 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også