Pandora-nedtur udsletter bankregnskab

Tilbage i februar reddede en papirgevinst på Pandoraaktier FIH Erhvervsbanks regnskab. Men nu har smykkefirmaets regnskabsnedtur i løbet af formiddagen slettet hele bankens overskud

525 mio i overskud. Sådan så regnskabet ud for FIH Erhvervsbank tilbage i februar - et resultat, der var båret af opskrivning af bankens Pandora-aktier med lige under 1,3 mia. kr.

Men med smykkefirmaets formiddag i børshelvede er stort hele FIH's overskud udslettet.

Det viser beregningner udført af FinansWatch på baggrund af oplysninger fra bankens regnskab.

Da Pandora-aktien ved ellevetiden var nede med 20 pct. betød det et papirtab på 523 mio. kr. for FIH.

I skrivende stund er aktien dog kun nede med 16,5 pct. svarende til et papirtab på 430 mio. kr.

Ny strategi

Banken er ifølge regnskabet via siet ejerandel i kapitalfonden Axcel III bundet til aktien indtil 2011.

Og selv om Pandora-aktien er på nedtur i dag har den stadig bidraget positivt.

”I et år med knap 2 mia. kr. i nedskrivninger må det samlet set anses for tilfredsstillende med et resultat efter skat på over 500 mio. kr. Jeg havde dog ønsket, at en større del af indtjeningen kom fra basisforretningen. Dette forhold søges imødekommet gennem vores nye strategi” sagde Henrik Sjøgreen, direktør i FIH Erhvervsbank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også