Ingen tiltale mod bankchefers koner

Til trods for at flere af de tiltalte i sagen om grov kursmanipulation og mandatsvig, havde involveret deres hustruer i handlen med værdipapirer, er disse ikke tiltalt. Det er svært at bevise, at de vidste hvad der foregik, lyder det ifølge Børsen Finans.

Bare fordi der er begået kursmanipulation og mandatsvig i ens navn, betyder det ikke at man har været medvirkende til- eller vidende om det.

Det slår bagmandspolitiets specialeanklager Jørn Thostrup fast over for Børsen Finans, der spørger hvorfor Finn Strier Poulsen og Jørn Balch Christensens koner, børn og venner ikke er blevet tiltalt i sagen, selvom mange af handlerne er sket i deres navne.

"Sådan, som vi ser det, så er det dem, der står i anklageskriftet, der har planlagt og udført det, mens de andre har lagt navn til. Vi har ingen beviser for, at de har haft kendskab til, at der er begået bedrageri og mandatsvig, kun at det er begået i deres navn og det er ikke nok til, at få folk hverken tiltalt eller dømt," siger Jørn Thostrup til webmediet.

Han forklarer, at det er sandsynligt, at konerne har kendt til handlerne, men at det ikke kan bevises, at de har kendt til hensigten med handlerne, idet det var de tiltalte, der overbeviste de respektive fonde om at købe værdipapirerne til en langt højere pris end de selv havde anskaffet dem til.

Tiltalte bankbosser efterforskes for mere alvorlig kriminalitet

Bagmandspolitiet vil fratage bankchefer retten til at drive virksomhed

Liste: Så meget tjente bankchefer på svindel

Anklage: Direktør tjente 3,5 mio. kr. på svindel

Direktørnetværk for retten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også