Danske Bank kigger på at gøre indtog i Iran

Efter at de internationale sanktioner er blevet blødt op, overvejer Danske Bank at følge med kunder ind i Iran.
Foto: Ebrahim Noroozi/AP/POLFOTO
Foto: Ebrahim Noroozi/AP/POLFOTO
RITZAU FINANS

Danske Bank er måske et af de firmaer, der er på vej ind i Iran, efter at landet er åbnet mere op.

De internationale sanktioner mod landet er blevet løsnet på det seneste, og det har fået flere internationale virksomheder til at få øjnene op for nye forretningsmuligheder i et land med op mod 80 mio. indbyggere.

Iran har en plan om at sikre 10 mia. dolar i udenlandsk finansiering, og her er Danske Bank ifølge lokale medier en af de internationale banker, der har været i forhandlinger med landets centralbank.

"Vi kan bekræfte, at vi i et begrænset omfang og inden for de internationale rammer er åbne over for at understøtte vores kunder, der har aktiviteter i Iran, med finansiering," siger pressechef Kenni Leth fra Danske Bank til Ritzau Finans.

"Det er vi i dialog med centralbanken i Iran om, men der er ikke indgået en aftale på nuværende tidspunkt," uddyber pressechefen.

Af danske firmaer har blandt andet FLSmidth, A.P. Møller-Mærsk og Chr. Hansen allerede sat gang i forretning på det iranske marked. Danske Bank vil dog ikke kommentere, hvilke selskaber banken har planer om at understøtte i landet.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også