Danske Banks nye storsats går frem – men har langt op til rival
![Tonny Thierry Andersen, medlem af Danske Banks direktion og chef for Wealth Management. | Foto: Niels Hougaard/POLFOTO](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7562172.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Tonny%2520Thierry%2520Andersen_3.jpg)
Danske Banks nye store satsning, wealth management-afdelingen, har tjent færre penge i årets første tre kvartaler, end før kapitalforvaltningen i Danske Capital blev slået sammen med pensionsselskabet Danica. Det skriver Børsen.
På det seneste er der dog tegn på lys forude. Sammenligner man resultatet for tredje kvartal alene med samme periode året før, er det faktisk stigende. Mens afdelingen tjente 932 mio. kr. i tredje kvartal 2015, så er resultatet nu hele 1195 mio. kr. Den store stigning skyldes til dels en engangsindtægt på 175 mio. kr. under handelsindtægterne.
Wealth management-afdelingen, som ledes af Tonny Thierry Andersen, forvalter nu 1383 mia. kr., hvilket er 3 pct. mere end samme tidspunkt sidste år. Afdelingen blev lanceret for at tage markedsandele på kapitalforvaltningsområdet. Her har bl.a. ærkerivalen Nordea haft stor succes de seneste år.
Da Nordea aflagde regnskab for tredje kvartal, viste det, at storbanken havde øget den forvaltede formue med 16 pct. det seneste år. Der er altså stadig et stykke op for Danske Bank, hvis det skal lykkes at få samme vækst som konkurrenten.
Danske Bank overvejer opfølger til populær ejendomsfond til velhavere
Analyse: Wealth Management og privatbank er afgørende for Danske Bank i andet halvår
Relaterede artikler
Rige kunders pengejagt åbner for alternative fonde
For abonnenter