Medie: Danske Bank hvirvlet ind i nordirsk svindelsag

Nordirlands netop afgåede regeringschef kan have haft en konto i Danske Banks irske datterbank, hvor han modtog bestikkelse fra en amerikansk kapitalfond.
Foto: PR
Foto: PR

Danske Bank kan være blevet indblandet i en svindelsag i Nordirland. I hvert fald skriver den nordirske avis The Irish News ifølge Berlingske Business, at landets afgåede regeringschef Peter Robinson og en række andre personer skulle have fået et succesfee fra den amerikanske kapitalfond Cerberus, og at det er gået ind på en konto hos Danske Bank i Belfast.

Peter Robinson skulle have hjulpet Cerberus med en stor handel med ejendomme, da Cerberus købte en portefølje fra National Asset Management Agency, der svarer til Finansiel Stabilitet i Danmark.

Ifølge The Irish News spottede en ansat i banken dog transaktionen, fordi pengene efterfølgende blev flyttet til en konto på Isle of Man, og Danske Bank henvendte sig angiveligt til politiet med oplysningerne. I banken har man dog ikke mange kommentarer til sagen.

"Som andre banker kan vi ikke kommentere kundeforhold af hensyn til vores tavshedspligt. Sagen efterforskes af National Crime Agency, og det betyder yderligere, at det ikke ville være korrekt at kommentere sagen. Vi kan imidlertid bekræfte, at Danske Bank ikke har kontor på Isle of Man, ligesom vi heller ikke giver adgang til konti domicileret på Isle of Man til vores kunder," skriver Simon James Little, der er Danske Banks kommunikationschef i Nordirland, i en mail.

Thomas F. Borgen: Nordirsk bank er ikke til salg

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også