Danske Bank sælger irske lån til Goldman Sachs og Bank of Ireland

Danske Bank har solgt en pulje af lån til Goldman Sachs og Bank of Ireland. Danske Bank har solgt  lån for 540 mio. euro.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Danske Bank har solgt lån for 274 mio. euro til Bank of Ireland og 266 mio. euro til Goldman Sachs. Det bekræfter Danske Bank over for FinansWatch.

"Som en del af den fortsatte afvikling af non-core enheden, kan Danske Bank Irland bekræfte, at der den 4. februar 2015 er indgået aftale om at sælge store dele at non-core små- og mellemstore virksomheds låneporteføljen til Bank of Ireland og Goldman Sachs," oplyser banken i en meddelelse.

Danske Bank skal bruge seks måneder ekstra på irsk oprydning 

Goldmans Sachs overtager sin del af porteføljen i samarbejde med Pepper Asset Servicing.

Danske Bank oplyser, at man ikke har tænkt sig at offentliggøre prisen på den 540 mio. euro store irske portefølje.

Salget forventes at blive gennemført i andet kvartal i år, oplyser Danske Bansks chef for Non-core-enhenden, Peter Hughes i en meddelelse.

SMV'er og landbrug

Den irske del af porteføljen består ifølge Danske Bank af over 1.000 kunder og fordeler sig over små- og mellemstore virksomheder, landbrug og erhvervsejendomme.

"Bank of Ireland er glade for at kunne annoncere denne transaktion, som er en positiv udvikling for vores forretning, der yderligere understreger bankens engagement over for små- og mellemstore virksomheder og vores ambition om at udvide for andel af landbrugsudlån. Vi ser frem til at byde en ny kundegruppe velkommen i Bank of Ireland," udtaler Mark Cunningham, der er chef for Bank of Ireland Business Banking i en meddelelse.

Ingen ændrede forhold

Danske Bank oplyser samtidig i en meddelelse, at de berørte kunder ikke skal foretage sig noget, men at banken vil tage kontakt til dem i løbet af de kommende uger.

Samtidig forsikrer Danske Bank om, at der ikke blive ændret i lånevilkårene eller andre forhold.

Danske Bank oplyser også, at køberne har bekræftet, at kunderne i den frasolgte portefølje vil blive serviceret under den gældende irske finansielle regulering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også