Medie: Danske Bank får ophævet konkurs i andelsforening

Skifteretten har ophævet konkursen mod andelsforeningen Bangsbohus, efter Danske Bank har betalt en tidligere formand 300.000 kr. Det skriver business.dk.

Skifteretten har ophævet et konkursdekret afsagt over andelsboligforeningen Bangsbohus på Frederiksberg den 22. september. Konkursdekretet skyldes, at en tidligere formand for andelsboligforeningen havde anlagt sag mod foreningen, fordi hun mente, at hun havde betalt 300.000 kr. for meget for sin andel. Det skriver Business.dk.

Andelsforening gik konkurs, da Danske Bank sov i timen

Men ifølge Business.dk har Danske Bank fået ophævet konkursdekretet ved at betale den ulovlige overpris tilbage til den tidligere formand, og indtræde i kravet over for andelsboligforeningen, der dermed ikke længere er konkurs på grund af kravet.

Danske Bank kærer konkurskendelse i andelssag

"Som kurator i A/B Bangsbohus kan jeg herved oplyse, at konkursdekretet afsagt den 22. september 2014 af Sø- og Handelsrettens Skifteret er blevet ophævet af Skifteretten den 3. oktober 2014. Ophævelsen sker som følge af, at konkursrekvirenten er blevet fyldestgjort af Danske Bank, der har overtaget fordringen," skriver advokat Per Astrup Madsen i et brev, ifølge Business.dk, hvor han tilføjer, at andelsforeningen fortsætter den igangsatte likvidation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også