Regnskab: Danske Bank overgår forventningerne

Danske Bank har med en samlet bundlinje på 3,6 mia. kr. før skat overgået analytikernes forventningerne. Nedskrivningerne er faldet markant og banken snuser nu til en lille opjustering af forventningerne.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Danske Bak er kommet ud af første kvartal med en bundlinje før skat på 3,6 mia. kr.

For kerneaktiviteterne er resultatet 4,3 mia. kr. mens non-core viser et negativt resultat på 0,6 mia. kr.

Analytikerne havde forventet samlede indtægter for 10,5 mia. kr. og en bundlinje før skat på 3,449 mia. kr. viser estimater fra Ritzau Finans.

I 2013 var bundlinjen 1,472 mia. kr. i første kvartal.

Dermed har banken overgået forventningerne til bundlinjen, men skuffet en lille smule på indtjeningen.

"Vores finansielle resultater for første kvartal 2014 er opmuntrende. Selvom den svage økonomiske aktivitet i samfundet giver os udfordringer på indtægtssiden, opvejes det af en række andre positive elementer i regnskabet. Blandt andet kan vi nu se en tydelig effekt af vores omkostningsinitiativer, ligesom  vores nedskrivninger fortsætter med at falde. Tilsammen betyder det en resultatfremgang på 91 pct. sammenlignet med 1. kvartal sidste år," skriver direktør Thomas Borgen i fondsbørsmeddelelsen.

Renteindtægterne er faldet med 5 pct. sammenlignet med det foregående kvartal og gebyrindtægterne er faldet med 13 pct. sammenlignet med Q4 2013.

Selvom indtjeningen er mindre end forventet er nedskrivningerne med 0,6 mia. kr. markant bedre end året før og også mindre end forventet.

Nedskrivningerne var ifølge Ritzau Finans ventet at lande på 865 mio. kr. , hvilket er markant mindre end i 2013, hvor de i første kvartal landede på 1.459 mio. kr.

Egenkapitalforrentningen lander på 7,7 pct. og de gode resultater får nu banken til at melde ud, at man forventer at ende året i den pæne halvdel af de allerede udmeldte forventninger.

"Årets resultat efter skat forventes for 2014 at ligge i den højere ende af det interval på 9-12 mia. kr., som vi tidligere har meldt ud," skriver banken.

Dette indeholder dog også en indtjening på ca. 1 mia. kr. fra salget af Nets.

Udlånet stiger med 1 pct. sammenlignet med Q4 men falder med 4 pct. sammenlignet med første kvartal 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også