Danske Bank udsteder ny hybridkapital

Som delvis erstatning for det hybride statslån, der skal tilbagebetales i april, vil Danske Bank nu udstede hybridkapital for mindst 500 mio. euro.

Danske Bank planlægger en ny udstedelse af hybridkapital i det europæiske marked.

Pengene skal delvist erstatte det 24 mia. kr. store statslån, som banken optog i 2009, og som skal tilbagebetales til april.

"Danske Bank vil indlede drøftelser med investorer med henblik på at udstede hybrid kernekapital (additional tier 1 capital under CRR) i form af et obligationslån i EUR. Lånet ventes at blive af såkaldt benchmark-størrelse, hvilket vil sige minimum EUR 500 mio., og have uendelig løbetid med mulighed for, at banken kan førtidsindfri det til kurs pari seks år efter udstedelsen," skriver banken i en fondsbørsmeddelelse.

Der er dog ikke sat noget forventet beløb eller maksbeløb på udstedelsen.

"Obligationslånet er et led i bankens løbende tilpasning af kapitalstrukturen til de kommende europæiske kapitalkrav for banker," skriver Danske Bank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også