FinansWatch

Danske Bank får bøde af Finanstilsynet

Danske Bank har ikke indberettet mere end tusind handler med værdipapirer. Det koster en bøde på 20.000 kr., skriver Finanstilsynet.

Danske Bank har i en knap ni måneder lang periode glemt at indberette over tusind handler med forskellige værdipapirer til Finanstilsynet.

Det koster nu en bøde på 20.000 kr., skriver tilsynet i en afgørelse.

"Danske Bank A/S har den 18. februar 2014 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 20.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for at have overtrådt pligten til, at indberette oplysninger om transaktioner med værdipapirer til Finanstilsynet ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 15. september 2013 ikke at have indberettet 1.128 transaktioner i værdipapirer til Finanstilsynet," skriver myndigheden.

Bøden kommer kun fem dage efter Nordea Bank fik en tilsvarende bøde for manglende indberetning af 112.115 transaktioner. I 2012 fik Jyske Bank en bøde på 50.000 kr. for en tilsvarende forseelse.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs