S&P: Nye aktier er ikke nok for Danske

S&P ser nu med mere milde øjne på Danske Bank, men advarer om, at en kapitalforhøjelse alene ikke vil forbedre ratingen.
Foto: Thorkild Amdi, Jyllands-Posten
Foto: Thorkild Amdi, Jyllands-Posten

Bedre indtjening og en 7 mia. kr. stor kapitalforhøjelse kan - måske - bringe Danske Banks risikojusterede kapital op på et 'tilstrækkeligt' niveau. Det mener ratingbureauet Standard & Poors, som derfor har ændret deres outlook på banken fra stabilt til positivt.

"Det positive outlook på danske Bank afspejler den forbedrede trend i koncernens kapital og de planlagte tiltag, der skal adressere den nødvendige rekapitalisering," skriver S&P med henvisning til, at banken snart skal tilbagebetale sit 24 mia. kr. store statslige hybridlån.

Disse lån har aldrig talt med i S&P's vurdering af det nøgletal, de kalder Danske Banks "risikojusterede kapital", fordi ratingbureauet vurderede, at der tale tale om midlertidige tiltag.

"Vi kan hæve ratingen, hvis Danske Bank opnår en risikojusteret kapital-ratio på over 7 pct. og fremviser holdbar forbedring i indtjeningskapaciteten, så vi tror på, at den er i stand til komfortabelt at vedligeholde en kapitalisering over dette niveau," skriver S&P.

Kapital skal fastholdes

Selvom S&P er blevet mere positive på Danske Bank, er de dog ikke jubeloptimister, og banken skal ikke tro, at en kapitaludstedelse efterlader den hellige grav velforvaret.

"For nuværende betragter vi kun Danske Banks kapital og indtjening som værende 'moderat. I vores tidligere forecasts forventede vi, at bankens risikojusterede kapitalratio ville forblive under 7 pct., hvilket er under vores tærskel for 'tilstrækkelig', efter vores definition. Den annoncerede kapitalforhøjelse og udsættelsen af udbyttebetalinger i 2012 kan forbedre bankens kapitalsituation til 'tilstrækkelig'," skriver ratingbureauet og fortsætter:

"Dette ville kræve, at banken ikke bare opnår en risikojusteret kapital-ratio på over 7 pct. men også, at den skal fastholdes pænt over 7 pct. Derfor er udstedelsen af nye aktier eller lignende instrumenter, der tæller med i kapitalen, ikke automatisk nok til en højere vurdering af kapitalen og indtjeningen eller til en upgrade," skriver S&P.

Det understreges også, at ratingen også sagtens kan ryge den anden vej.

"Hvis de økonomiske forhold i et eller flere af bankens kernemarkeder svækkes markant, og dermed - efter vores synspunkt medfører større økonomiske risici," skriver S&P.

Ratingbureauer delt af Danske-manøvre 

S&P ændrer syn på Danskes fremtidsudsigter

Moody's: Ny kapital den rigtige vej for Danske 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også