Tonny Thierry erkender mangelfuld kommunikation

Danske Bank er blevet hårdt kritiseret for rentestigninger. Privatkundedierktør Tonny Thierry Andersen forsikrer i en kronik, at der er sammenhæng mellem pris og risiko.
Foto: Larsen Stine
Foto: Larsen Stine

Direktør for privatsegmentet i Danske Bank Tonny Thierry Andersen forsøger i en kronik i Berlingske i dag at forklare, hvorfor ganske mange af bankens kunder har oplevet stigende renter.

Der er nemlig en hel del kunder, der ikke forstår, hvorfor det pludselig skal være markant dyrere at være kunde.

"Jeg vil gerne anerkende, at vi også i Danske Bank kan blive bedre til at forklare, hvordan det hænger sammen. Vi har ingen problemer med at stå på mål for vores prispolitik, og vi ved, at vi er konkurrencedygtige," skriver Tonny Thierry Andersen i Berlingske.

Nuanceret debat

Han skriver, at den vigtigste forklaring på prisstigningerne er, at det er blevet dyrere at drive bank siden finanskrisen. Mere specifikt er det de skærpede kapitalkrav, der tvinger banken til at holde mere kapital.

Tonny Thierry Andersen skriver, at hvis banken skulle sænke prisen på udlån, ville den være nødt til at skære sit udlån ned også. Det ville være starten på en ond spiral, der ville sætte indtjeningen yderligere under pres.

"Vi fortsætter gerne dialogen om vores prissætning. Mit håb er dog, at vi kan få en mere nuanceret debat. En debat, der også afspejler, at rigtig mange danskere lige nu nyder godt af rekordlave renter - til gavn for væksten og forbruget. En debat, der anerkender, at der hver dag er benhård konkurrence om kunderne bankerne imellem. Og endelig en debat, hvor vi er enige om, at en sund og robust finansiel sektor - med et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne - er en forudsætning for, at samfundets vækstmotor ikke går i stå," skriver Tonny Thierry Andersen i Berlingske.

Læs hele kronikken her

 

Kolding: Vi har mistet 10.000 privatkunder 

Avis: Bankrenter banket op med 1,5 mia. på et år

Bankerne finansierer sig billigere - hæver udlånsrenten 

Liste: Så meget billigere låner bankerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også