Gang i svingdøren hos Danske Bank i Irland

To af National Irish Banks ledende medarbejdere har forladt banken, der i 2005 blev opkøbt af Danske Bank. Der er tale om hr-chefen David Keenan, der ankom til banken for under fem måneder siden, og bankens chef for retail banking, Rob Hurley. Det skriver avisen The Independent på sin hjemmeside.
AF RITZAU FINANS

De to medarbejderes exit kommer blot to uger efter bankens mangeårige direktør, Andrew Healy, forlod banken samme dag, som Danske Bank i forbindelse med regnskabet for første kvartal offentliggjorde planerne om at rebrande den irske afdeling under navnet "Danske" og fusionere banken med Northern Bank, der også er ejet af Danske Bank.

"Der har været nogle ændringer oven på annonceringen af den nye organisationsstruktur i Danske Bank Group, oplyser en talsmand i National Irish Bank og fortsætter:

"I lyset af disse ændringer har Dave Keenan og Rob Hurley begge valgt, at det var på tide at overveje nye muligheder uden for banken."

Danske Banks eventyr i Irland har været en dyr fornøjelse, der i perioden 2005 til 2011 har kostet 20 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også