Netmedie: Kolding kigger med åbne øjne på irsk ejerskab

Politiken.dk bringer interview med Eivind Kolding, hvor Danske Banks nye CEO ikke på forhånd vil afvise en exit fra Irland.

Eivind Kolding siger til Politikens netavis, at han p.t. ikke kan tage konkret stilling til, hvad der på lang sigt skal ske med den underskudsgivende irske forretning.

Han vil ikke direkte afvise muligheden for, at de irske banker med tiden skal have nye ejere. Men dybest set kan en CEO aldrig afvise den slags, for alt er i princippet til salg, når man er børsnoteret selskab og er sat i verden for at varetage aktionærernes interesser bedst muligt.

”Hvad, der skal ske med de irske banker, er noget, der vil blive taget stilling til i den langsigtede plan for Danske Bank, som jeg vil lave«, siger Eivind Kolding til Politiken, der søndag bringer et længere interview med den nye bankchef.

Forholde mig åbent til

”Vi har haft store tab i Irland, men når vi har lagt dem bag os, vil vi have en velfungerende og moderne bank i Irland, som der er mulighed for at fortsætte med og også tjene penge på. Men der er også den mulighed, at de irske banker på lang sigt skal have en anden ejer. Det er et spørgsmål, jeg som ny direktør vil forholde mig meget åbent til,” siger Kolding.

Politiken spørger Kolding, hvad han gør sig af tanker som direktør i banken her seks år senere efter han som bestyrelsesmedlem selv var med til at beslutte, at Danske Bank skulle købe op i Irland.

”Jeg vil prøve ikke at basere min beslutning på fordomme. Alle synspunkter skal frem, og derfor vil jeg ikke lægge mig fast på en plan eller en holdning. Det har været et dyrt eventyr, og vi står stadig står med noget, som vi skal optimere værdien af. Men det er helt sikkert et spørgsmål, som vi på et tidspunkt skal tage stilling til”, siger Eivind Kolding til Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også