Jyske Bank-analytiker ser højere lønsomhed hos Danske Bank

Danske Bank kan nu fokusere på at genoprette sit kommercielle momentum, vurderer Anders Haulund Vollesen, senioranalytiker i Jyske Bank.
Danske Banks aktie kan komme til at klare sig bedre end markedet, vurderer Jyske Bank. | Foto: Pr / Danske Bank
Danske Banks aktie kan komme til at klare sig bedre end markedet, vurderer Jyske Bank. | Foto: Pr / Danske Bank
AF MARKETWIRE

Danske Bank profitabilitet er i kraftig bedring under højere markedsrenter. Men Jyske Banks senioranalytiker Anders Haulund Vollesen ser et endnu højere potentiale end markedet i øjeblikket.

Det skriver han i en selskabsupdate. 

Analytikeren venter højere nettorenteindtægter, en stærk kreditkvalitet, og dermed lave nedskrivninger, samt øget udlodning for at optimere bankens nuværende kapitalposition.

Derudover konstaterer Anders Haulund Vollesen, at Danske Bank nu kan rette sin fulde opmærksomhed på de finansielle resultater: 

- Med en afslutning på Estland-sagen i form af bødebetaling i Danmark og USA kan Danske Bank nu endelig fokusere tid og kræfter på at genoprette sit kommercielle momentum i Danmark og Norden og slanke omkostningsbasen relativt til konkurrenterne de kommende år, skriver han. 

Jyske Bank fastholder sin købsanbefaling af aktierne i Danske Bank og kursmålet på 200 kr. er ligeledes uændret. 

Aktien i Danske Bank er steget knap 28 pct. i år og lukkede tirsdag i 175,50 kr. efter et fald på 0,9 pct. 

Det gennemsnitlige kursmål blandt de 25 analytikere, der har anbefalinger hos Bloomberg News er 205,65 kr. og 15 har en købsanbefaling, syv en neutral anbefaling og blot tre anbefaler ”salg”. Det højeste kursmål blandt analytikerne er 242,38 kr. og det laveste 150 kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også