Danske Banks compliancechef køber 5000 aktier
Danske Banks chef for compliance, Dorthe Tolborg, har købt 5000 aktier i banken for 803.250 kr. Det fremgår af en insidermeddelelse fra Danske Bank.
Aktierne er købt for 160,65 kr. per aktie, mens kursen tirsdag eftermiddag er 159,90 kr.
Dorthe Tolborg tiltrådte som ny chef for compliance og medlem af koncerndirektionen 1 juni.