JP Morgan hæver anbefaling på Danske Bank-aktien
Danske Bank får hævet sin anbefaling til ”neutral” fra ”undervægt” af det amerikanske finanshus JPMorgan, der er ”forsigtig optimist” med hensyn til den danske banksektor efter et møde med lokale långivere.
Den løftede anbefalingen er drevet af bankens kapacitet til at levere kapital tilbage til investorerne, skriver JPMorgan ifølge Bloomberg News.
Analytiker Sofie Peterzens ser mere damp på udsigterne for nettorenteindtægterne, samtidig med at indlånsbeta, der måler, hvor hurtigt Nationalbankens renteforhøjelser bliver givet videre til kunderne, stadig er lavere end ventet.
Yderligere ser analytikeren ingen tegn på forringelse af aktivkvaliteten og opbygning af overskydende kapital.
Kursmålet bliver samtidig hævet med 20 pct. til 180 kr. fra 150 kr. forud for bankens investordag den 7. juni.
Danske Bank-aktien lukkede mandag med en stigning på 1,2 pct. i 142,50 kr., hvilket betyder, at der ses et kurspotentiale på 26,3 pct.