Videoafhøringer kan forlænge hvidvasksag

Retssag mod to personer kan trække ud, efter retten har sagt god for videoafhøringer af vidner i udlandet.
Retssagen kører ved byretten i København. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Retssagen kører ved byretten i København. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Dommer tillader videoafhøring af vidner i Rusland, Ukraine og Israel i sag om hvidvask af milliarder i Danske Bank, hvilket kan forlænge sagen med flere måneder.

Det skriver Børsen.

Tilladelsen til videoafhøring medfører en risiko for, at straffesagen mod den varetægtsfængslede dansk-russiske Irene Ellert og hendes mand Arunas Masenas kan blive forlænget med flere måneder.

Ellert og Masenas er tiltalt for at have muliggjort hvidvask for omkring 30 mia. kr. gennem flere kommanditselskaber med konti i Danske Banks estiske filial, skriver Børsen.

Sagen skulle oprindeligt have været afsluttet i slutningen af marts, men de seks vidner der skal afhøres over video gør det usikkert, hvorvidt sagen kan gennemføres på de resterende retsdage, og sagen risikerer derfor at stå stille i fire måneder.

Man håber at kunne afhøre de udenlandske vidner 9. marts, men det vil kræve, at de respektive lande hurtigt godkender de danske retshjælpsanmodninger, og at ambassaderne kan hjælpe med afviklingen og tilbyde tolkeservice.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også