Danske Bank taber markedsandele på hjemmebanen

Danske Bank taber markedsandele i lånemarkedet, viser regnskabet for første kvartal.
Foto: PR/ Danske Bank
Foto: PR/ Danske Bank

Efter en kort periode med fremgang i slutningen af 2021 falder Danske Banks markedsandel i Danmark igen.

Landets største har tabt et basispoint og er således gået tilbage fra en markedsandel på 24,8 pct. i fjerde kvartal 2021 til aktuelt 24,7 pct., når man måler på udlån. Det viser bankens regnskab for første kvartal.

Tilsvarende er bankens markedsandel på indlån gået tilbage fra 29,1 pct. til 29,0 pct. i samme periode.

Udviklingen er den samme i flere af bankens andre markeder. I Finland går banken tilbage med 10 basispoint til 9,4 pct., i Norge med 20 basispoint til 6,1 pct. og i Nordirland taber banken 1,4 procentpoint, så markedsandelen aktuelt er 18,7 pct. i lånemarkedet.

Lille fremgang i udlån

Samlet set er bankens udlån vokset med omkring 9,4 mia. kr. til 1843,8 mia. kr., men fremgangen kan hovedsageligt tilskrives bankens storkunder.

I afdelingen LC&I (Large Corporates & Institutions) er udlånet vokset med 11 pct., mens der i den danske privatkundeforretning og hos erhvervskunder er tilbagegang.

Bankens privatkunder i Danmark har således reduceret deres samlede lån ved banken med knap 4 pct. til 504 mia. kr. Udlån til mindre og mellemstore erhvervskunder er faldet med knap 1 pct. til 596,5 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også