Finanstilsynet henviser til tidligere Danske Bank-påbud i Sverige

Gennemgang af store svenske udlån hos Danske Bank i maj har ført til, at Finanstilsynet henleder opmærksomheden på påbud fra efteråret 2020.
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/FINANS

Finanstilsynet har i maj gennemført en inspektion af Danske Banks filial i Sverige for at se på nedskrivninger på udlån til erhvervskunder.

Udlån til 19 erhvervskunder af de 100 største udlån blev gennemgået, og Finanstilsynets konklusion er, at nedskrivningerne på udlånene samlet set er tilstrækkelige og nødvendige.

Dog manglede i en del tilfælde budget og periodemateriale for erhvervskunderne og oplysninger om deres brug af covid-19-hjælpepakker.

Banken manglede også i nedskrivningsberegningerne generelt at begrunde og dokumentere eller sandsynliggøre de scenarier, hvor banken ikke fik tab.

"Finanstilsynet henviser derfor til inspektionen i oktober 2020 af Danske Bank-koncernes nedskrivninger, hvor banken fik påbud om at sikre, at de manuelle nedskrivningsberegninger indeholder realistiske og begrundede scenarier. Banken har stadig frist til at opfylde påbuddet," skriver Finanstilsynet i et notat dateret den 31. maj.

Finanstilsynet kræver stop for Pensiondanmarks "ulovlige hegn" 

Saxo Bank får rap over nallerne for tre års mangelfulde indberetninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også