Bagmandspolitiet løfter sløret for dele af Danske Bank-efterforskning

En af tre sigtede i sag om hvidvask gennem Danske Banks estiske filial blev torsdag varetægtsfængslet.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU FINANS

Bagmandspolitiet er rykket ind på en særskilt del af forholdene i Danske Banks estiske filial og har sigtet tre personer for mistanke om hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Torsdag var der grundlovsforhør mod den ene sigtede i Københavns Byret.

Det skriver Berlingske Business.

Politiets særlige anklagemyndighed for økonomisk og international kriminalitet (SØIK) - også kendt som Bagmandspolitiet - har sigtet tre personer for hvidvask gennem blandt andet Danske Banks estiske filial.

Torsdag blev Camilla Christiansen, der er en af de tre anklagede, varetægtsfængslet. Hun nægter sig skyldig, oplyser hendes advokat.

Mistanken mod de tre anklagede lyder på hvidvask af særlig grov beskaffenhed for mere end 4 mia. euro - svarende til omkring 30 mia. kr. - der i løbet af perioden 2008 til 2016 er strømmet gennem danske kommanditselskaber med konti i Danske Banks estiske filial.

"Vi har en formodning om, at pengene er kanaliseret gennem selskaberne med det formål at skjule pengenes oprindelse og deres slutdestination, og derfor har vi rejst sigtelser for hvidvask af særlig grov beskaffenhed," siger Rasmus Maar Hansen, der er senioranklager hos SØIK, til avisen.

Et af kommanditselskaberne er CPH Consulting, der tilsyneladende har haft et tæt samarbejde med Danske Banks russiske og estiske afdelinger. I retten kom det torsdag ffrem, at der i 2008 blev indgået en aftale mellem Danske Bank Estland og CPH Consulting om, at selskabet skulle skaffe kunder til banken.

Hvidvask af milliarder i Danske Bank fører til krav om fængsling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også