Danske Bank ser bedring i global økonomi i 2020

Trods en opbremsning i verdensøkonomien i 2019, vurderer Danske Bank, at heller ikke 2020 komer til at byde på en recession.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

2019 bød på en opbremsning i verdensøkonomien, men der er udsigt til, at der kommer lidt mere gang i den globale vækst i det nye år.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

"Vi forventer, at der kan komme en smule mere gang i væksten, men der bliver ikke tale om et lige så stærkt globalt opsving, som vi så tilbage i 2016."

"Vi vil nok stadig diskutere, hvornår den næste recession kommer, men som sagt dør opsving ikke af alderdom og sygdom, så vi tror altså heller ikke 2020 bliver året, hvor den næste nedtur kommer," skriver han i en kommentar.

Han peger på, at en af de vigtigste faktorer for den globale vækst bliver, hvorvidt USA og Kina kan blive enige om en permanent handelsaftale.

Verdens to største økonomier har været i åben konflikt på handelsområdet, stort set siden at Donald Trump blev valgt som USA's præsident i 2016.

Aftale med Kina

Landene har flere gange hævet tolden på varer fra modparten, men på det seneste har der lydt mere positive toner fra de stridende parter.

USA's præsident, Donald Trump, betegnede juleaften en fase 1-aftale med Kina, der blev annonceret i oktober, som "en indgået aftale", og også fra Kina forlød det, at en aftale er tæt på at kunne underskrives.

Det er ifølge Mikael Olai Milhøj godt nyt for verdensøkonomien, at vi er gået fra en periode med eskalering til deeskalering, men før vi får en permanent aftale, så er det næppe nok til at få en stærk vækst i erhvervsinvesteringerne igen, mener han.

"Vi tror, det er fifty-fifty, om der kommer en permanent aftale på den her side af det amerikanske præsidentvalg."

"Vi tror dog ikke, at handelskrigen eskalerer igen, for Trump har næppe råd til at skade økonomien, for det vil mindske hans muligheder for at blive genvalgt. Kommer der en permanent aftale for eksempel til sommer, så kan vækstudsigterne se markant bedre ud fra andet halvår 2020 og frem," skriver han.

JPMorgan: Investorer bør gentænke sikker havn-aktiverne 

Økonomer: Intet overraskende i rentero efter stime af lempelser 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også