Danske Bank var selv på sporet af det, der bliver kaldt den største hvidvask-sag i verden, viser dokumenter, som DR er kommet i besiddelse af.

Men to medlemmer af bankens direktion valgte at skrinlægge undersøgelsen og fortalte intet til de danske myndigheder.

Danske Bank hyrede i 2014 efterforskningsfirmaet Parsifal Services til at undersøge uregelmæssigheder i Danske Banks filial i Estland.

Firmaet blev ansat til at undersøge, om der var foregået hvidvask gennem bankens estiske filial, efter at en intern whistleblower havde henvendt sig til bankens ledelse.

Men bare dagen før, at holdet fra efterforskningsfirmaet skulle begynde at interviewe de første chefer i København - og siden flyve til Estland - vendte banken på en tallerken og lagde undersøgelsen i graven.

Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved CBS Law, har læst dokumenterne igennem for DR, og han hæfter sig ved, hvor vidtgående beføjelser de private efterforskere ifølge dokumenterne skulle have.

"De får adgang til al den information, de ønsker sig fra banken. De får adgang til at tale med medarbejdere både i Danmark og i Estland. De får adgang til mails, korrespondancer og aftaler. Og på den baggrund skal de rapportere tilbage til banken i juni 2014 om det, de har fundet," siger Søren Friis Hansen.

Ifølge Søren Friis Hansen viser de nye dokumenter, at banken på et meget tidligt tidspunkt i forløbet er helt bevidst om, at der er et alvorligt problem med mulig hvidvask i bankens estiske filial.

"Det må stå klart for dem, der laver det her kommissorium til undersøgelsen, at der er et problem, som de er nødt til at have klarhed over. Det er en ganske konkret og omfattende undersøgelse af et problem, som man har konstateret. Det tyder på, at man fra bankens side på det her tidspunkt i maj 2014 har besluttet, at nu skal vi til bunds i den her sag," siger Søren Friis Hansen.

Beslutningen om at stoppe undersøgelsen kan vise sig at blive belastende for Danske Bank, vurderer Søren Friis Hansen.

"Hvis man lægger de her oplysninger til grund, så vil jeg mene, at det er belastende for banken," siger han.

Danske Bank er siden blevet sigtet af Bagmandspolitiet for at være alt for langsomme til at lukke ned for de mange mistænkelige kunder i Estland og for ikke at underrette myndighederne om problemerne i perioden fra udgangen af 2013 til begyndelsen af 2016, hvor afdelingen for de udenlandske kunder i Estland blev lukket.

"Man laver sågar en tidsplan for, at man skal interviewe nogle højtstående medarbejdere i København og nogle folk i Estland. Og så stopper man undersøgelsen på et meget sent tidspunkt - altså aftenen inden. Vi kan ikke se af de her papirer, hvem der gør det eller hvorfor. Men hvis dommeren lægger det her til grund, så vil jeg mene, at det er belastende i forhold til den sigtelse, der angår, at man for sent har rapporteret det til myndighederne," siger Søren Friis Hansen.

Danske Bank har ikke ønsket at stille op til et interview. Banken siger i stedet i en skriftlig kommentar, at den daværende ledelse på et langt tidligere tidspunkt skulle have reageret kraftigere og mere grundigt på de advarsler, man fik vedrørende forholdende i Estland.

"Der blev sat initiativer i gang i begyndelsen af 2014, men som advokatundersøgelsen også konkluderede i september, så var disse tiltag langt fra nok til at få et fuldt billede af, hvad der foregik, ligesom advokatundersøgelsen kritiserede den sene igangsætning af mere grundige undersøgelser," skriver Danske Banks pressechef Kenni Leth.

Parsifal Services' daværende direktør, Jan Jarlbæk, der ifølge dokumenterne indgik aftalen med Danske Bank, ønsker ikke at kommentere DR's oplysninger.