FinansWatch

Politiker bekymret for at myndigheder ikke har gravet dybt nok i hvidvasksag

Hvidvaskskandalen i Danske Bank fik tirsdag det estiske parlament til at iværksætte en undersøgelse. I Danmark venter endnu et samråd og 18 ubesvarende spørgsmål til erhvervsministeren. Erhvervsordfører frygter, at der ikke er gravet dybt nok i sagen fra de danske myndigheders side.

Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv
SF's erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv

Før sommerferien sendte SF's erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen en række spørgsmål af sted til erhvervsministeren omkring hvidvasksagen i Danske Banks filial i Estland. Politikeren har efterhånden indkaldt til flere samråd om hvidvaskskandale, der ikke bare vækker opmærksomhed i Danmark, men også længe har gjort det i internationale medier.

Og sagen udvikler sig fortsat. Tirsdag vedtog det estiske parlament, at den estiske statsanklager skal åbne en efterforskning i kølvandet på en politianmeldelse af 26 medarbejdere i Danske Banks estiske filial, der blev indgivet af chefen for Hermitage Capital, William Browder, for en uge siden. Samme mand havde forinden politianmeldt Danske Bank til det danske politi.

FinansWatch har spurgt Lisbeth Bech Poulsen, hvad hun ønsker at få ud af de i alt 18 spørgsmål, der retter sig imod Finanstilsynets arbejde med Danske Banks hvidvasksag, om Danske Banks rapportering til finanstilsynet og Danske Banks informationsforpligtelser over for sine aktionærer.

"Jeg synes fortsat, at der er så mange ubesvarede spørgsmål i denne sag," siger hun.

Formand tager til genmæle

Et af de helt principielle spørgsmål er ifølge erhvervsordføreren Danske Banks egen undersøgelse af sagen, som ventes offentliggjort senest i september.

"Hvorfor vente på en undersøgelse, der ikke er uafhængig. Hvis der dukker noget op, så burde det jo være tilgået Finanstilsynet," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Og den kritik står hun ikke alene med. I hvert fald har Danske Banks formand, Ole Andersen, onsdag i Jyllands-Posten fundet behov for at kommentere på kritikken.

"Nogle stiller spørgsmål ved, om man kan stole på undersøgelserne, for det er banken, der betaler. Jeg var lige ved at spørge: Hvem skulle ellers betale? Det er nu engang vilkårene for denne type undersøgelser. Det betyder pr. definition, at undersøgelserne ikke er uafhængige, men det betyder ikke, at de ikke er objektive og fuldstændige," siger Ole Andersen til avisen.

FinansWatchs interview med Lisbeth Poulsen har fundet sted, inden interviewet med Ole Andersen blev offentliggjort.

Nogle har sovet i timen

Et af Lisbeth Poulsens spørgsmål til erhvervsministeren lyder:

"Kan ministeren bekræfte, at Danske Bank har overtrådt reglerne i lov om finansiel virksomhed og reglerne om god skik for finansielle virksomheder, hvis Danske Bank ikke i de enkelte år har videregivet alle relevante og væsentlige oplysninger til Finanstilsynet om hvidvasksagen i Estland – og at Finanstilsynet omvendt må have sovet i timen, hvis Danske Bank har opfyldt sin informationsforpligtelse?"

Skal dette spørgsmål opfattes som om, at du mener eller frygter, at enten Danske Bank eller Finanstilsynet har sovet i timen?

"Når alt tyder på, at banken har ligget inde med nogle informationer, længe før denne sag blev gravet frem - i høj grad af medierne - så har banken enten ikke videregivet informationerne til Finanstilsynet, eller også har de videregivet dem, og så har Finanstilsynet ikke reageret på dem," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Bekymret for om tilsynet har gravet dybt nok

Et andet spørgsmål lyder, om "ministeren ikke finder det relevant og rimeligt, at Finanstilsynet benytter sig af alle muligheder for at komme til bunds i sagen, herunder af egen drift at benytte sig af alle de lovhjemlede muligheder der er for at få sagen belyst og ikke blot basere sagens belysning på de oplysninger, som Danske Bank selv vælger at give Finanstilsynet."

Skal dette spørgsmål ses som udtryk for, at du frygter, at tilsynet ikke har gjort sit arbejde godt nok?

"Jeg frygter, at tilsynet har baseret sin rapport på de ting, de har fået fra Danske Bank, og ikke brugt alle lovhjemlede muligheder for at få de nødvendige oplysninger. Så derfor ja, så er jeg bekymret for, at Finanstilsynet ikke har gravet dybt nok og krævet alle oplysninger i denne sag udleveret," siger Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

"Nu kan jeg jo ikke stille spørgsmål til Danske Bank, men hvis jeg kunne, ville jeg spørge dem: Hvad er baggrunden for, at I laver jeres egen undersøgelse, hvis I har videregivet alle relevante oplysninger til Finanstilsynet?"

Medier og politisk pres driver sagen

Ud over de 18 spørgsmål til ministeren ønsker erhvervsordføreren endnu et åbent samråd om hvidvasksagen.

"Jeg har jo holdt et hav af samråd efterhånden, og jeg synes, at det eneste, der ligesom har fået denne sag videre har været jer som medier og det, at der har været et politisk pres. Men det skulle jo også gerne være sådan, at der var en fremgang i sagen på baggrund af myndighedernes arbejde eller ministerens arbejde," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Det kommende samrådet skal handle om risiko for forældelse, og om whistleblower-beskyttelse er noget værd.

"Hvis en tidligere person fra banken ikke føler sig beskyttet, før end der kommer en officiel udtalelse fra bankens bestyrelsesformand, er reglerne så gode nok," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Uacceptabel situation

Danske Banks formand, Ole Andersen, oplyste mandag i Jyllands-Posten, at banken i sidste uge gav en formel skriftlig erklæring om, at whistlebloweren, der i 2013 advarede Danske Banks ledelse om problemerne i Estland, nu frit kan tale med Finanstilsynet.

"Hvordan kan det være, at denne her whistleblower tydeligvis ikke har følt sig nok beskyttet af lovgivningen. Hvordan kan det være at Finanstilsynet ikke har kunne give ham en garanti om, at disse her informationer var så vigtige, at eventuelle tavshedsforpligtelser over for Danske Bank ikke var gældende her," siger Lisbeth Bech Poulsen.

"Jeg synes jo ikke, at det er acceptabelt, at vi er i en situation, hvor en bank, der er under anklage for en af de største hvidvasksager i europæisk historie, at det skal være op til dem at vurdere, om denne her whistleblower kan træde frem uden repressalier. Det synes jeg er et gigantisk problem," fortsætter hun.

Erhvervsordførerens 18 spørgsmål blev stillet for en måned siden, men forleden kom der et enslydende svar fra erhvervsministeren om, at det ikke har været muligt at svare inden fristen på fire uger, som der normalt er på den slags spørsgmål.

Hos Erhvervsministeriet oplyser man, at området ikke har kunnet nå at komme med fyldestgørende svar, men at det vil ske efter sommerferien. Ministeriet oplyser, at den officielle ferieperiode slutter 6. august, og at det også er her, erhvervsministeren ventes at komme tilbage fra ferie.

Danske Bank-formand går i rette med kritikere af hvidvaskundersøgelse

Hvidvaskjæger: Bemærkelsesværdigt hvis danske myndigheder ikke gør som Estland

Estisk statsanklager: Hvidvask-anmeldelse er meget informativ og underbygget

Forsiden lige nu

Uro i TDC-ejers bagland over udbyttesag

Det er dybt alvorligt, at australske Macquarie er involveret i udbytteskattesagen. Sådan lyder det fra et bestyrelsesmedlem i pensionskassen PKA, der købte TDC sammen med den australske investeringsbank i starten af året. Macquarie havde sandsynligvis været udelukket som samarbejdspartner i dag, siger han.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere