Amerikansk advokatfirma undersøger søgsmål i Danske Banks hvidvasksag

Advokatfirmaet Bronstein, Gewirtz & Grossman undersøger på vegne af Dabnske Banks amerikanske aktionærer, om banken har brudt amerikansk lovgivning i forbindelse med bankens hvidvasksag.
Danske Banks adm. direktør, Thomas F. Brogen | Foto: Stine Bidstrup
Danske Banks adm. direktør, Thomas F. Brogen | Foto: Stine Bidstrup
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske advokatfirma Bronstein, Gewirtz & Grossman har startet en undersøgelse om, hvorvidt Danske Bank har brudt den amerikanske lovgivning i forbindelse med hvidvaskssagen i bankens estiske filial.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske advokatfirma.

Undersøgelsen skal kortlægge, om Danske Bank og ansatte i banken har brudt reglerne for værdipapirhandel i USA.

Det amerikanske firma starter en undersøgelse, da Danske Bank også er noteret i USA, og det er på baggrund af Danske Banks amerikanske aktionærer, at advokatfirmaet har startet undersøgelsen.

I forbindelse med regnskabet onsdag meddelte Danske Bank, at den agter at sende penge fra hvidvaskningssagen tilbage til "samfundsgavnlige formål", og efterfølgende faldt aktien både i Danmark og USA.

Advokatfirmaet ser på muligheden for et søgsmål af banken, sådan at investorerne, der har tabt penge, kan få en erstatning for tabet.

Foruden at banken meddelte, at den agter at sende penge retur, nedjusterede Danske Bank sine 2018-forventninger til den lave ende af den tidligere prognose om et overskud på 18 til 20 mia. kr., og regnskabet blev generelt set kaldt skuffende af en række aktieanalytikere.

Danske Bank-aktien bakkede 9,1 pct. på børsen i København onsdag og 9,4 pct. i USA, og banken tabte 16 mia. kr. i markedsværdi.

 

/ritzau/FINANS

Analytikere: Ingen tegn på amerikansk hvidvaskbøde til Danske Bank

Minister: Danske Bank er fortsat på krogen trods hvidvask-donation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også