Opsigelse i Danske Bank skal begrænse skaderne af skandale

Chefopsigelse i Danske Bank er en erkendelse af, at banken har handlet forkert, vurderer ekspert i hvidvask.
RITZAU

Lars Mørch, medlem af direktionen i Danske Bank blandt andet med ansvar for den baltiske forretning, har sagt op. 

Det er et udtryk for, at banken er ved at begrænse skaderne af den hvidvasksag, som banken har hængende over hovedet.

"Det ser ud som om, at Danske Bank er ved at lave damage control," siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskregler og direktør i revisorjura.dk.

Efter estisk hvidvasksag: Direktør i Danske Bank stopper

Lars Mørchs opsigelse kommer, mens undersøgelse om hvidvask i Estland fortsat er i gang.

"Det er en meget alvorlig sag for banken, og nu har en af de centrale personer i sagen valgt at trække sig. Så man kan sige, at det er en erkendelse af, at banken i den grad burde have handlet anderledes," siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

I en stribe historier skrevet af Berlingske Business er det kommet det frem, at bankens estiske afdeling er blevet brugt til ulovlige transaktioner og hvidvaskning.

Danske Bank har på den baggrund sat en intern undersøgelse i gang.

Resultatet ventes i løbet af 2018.

Danske Banks formand, Ole Andersen, nævner selv sagen i forbindelse med Lars Mørchs opsigelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også