Mobilepay indgår samarbejde med stor butikskoncern i Finland

Den danske betalingssløsning Mobilepay, der er ejet af Danske Bank, har indgået et samarbejde med den finske butikskoncern S Group, og det betyder, at forbrugerne i Finland fremover kan betale med løsningen i 1000 dagligvarebutikker.
Foto: /ritzau/Philip Davali
Foto: /ritzau/Philip Davali
RITZAU FINANS

Aftalen indbærer også et samarbejde med butikskoncernens bank, S-Bank, og det bliver dermed muligt for de finske forbrugere at tilføje bankens bonusbetalingskort i Mobilepay-appen, skriver Mobilepay i en pressemeddelelse.

"Aftalen er et stort skridt mod at gøre Mobilepay til den vindende finske mobilbetalingsløsning," fremgår det af meddelelsen.

S Group er et finsk detailhandelskooperativ, der opererer i hele landet i en lang række forskellige markeder som dagligvarer, udsalgsvarer, tankstationer og restauranter.

I fremtiden er det derfor også planen, at koncernen vil udbrede den danske betalingsløsning til 600 andre virksomheder - herunder restauranter, hoteller og tankstationer.

Danske Bank har også forsøgt at vinde indpas på eksempelvis det norske marked med betalingsløsningen. Det blev opgivet sidste år, hvor banken i stedet gik i dialog med rivalen Vipps, der er ejet af 106 norske banker, med henblik på at indgå en distributionsaftale.

Betalingsløsningen er udviklet af Danske Bank, og den 1. oktober sidste år blev Mobilepay et selvstændigt selskab. Løsningen er dog stadig ejet af Danske Bank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også