Kolding: For tidligt at sætte nye mål

Eivind Kolding er endnu ikke klar til at fortælle detaljeret om sine planer og mål i direktørstolen hos Danske Bank.
RITZAU FINANS

Den hidtige formand bliver fra februar ordførende direktør og erstatter dermed Peter Straarup, og har kendskab til banken fra ti års arbejde i bestyrelsen.

"Først og fremmest drejer det sig om at eksekvere de planer, der allerede er meldt ud. Vi skal forhøje indtjeningen, vi skal reducere omkostninger og vi skal øge kundefokus. Det momentum, der er skabt, skal vi selvfølgelig ikke afbryde, bare fordi der kommer udskiftning på chefstolen. Så skal jeg sammen med ledelsesteamet her i banken se på, hvad vi skal gøre yderligere for at bringe banken helt i front," siger Eivind Kolding.

Han kan dog ikke nærmere indkredse planerne for banken.

"Det er noget, jeg skal kigge på, når jeg kommer ind i banken. Nogenlunde samme svar giver Eivind Kolding på spørgsmålet om, hvilke mål, han har for banken:

"Jeg har ikke specificeret målene på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt, at det er nogle mål, som banken er enig om, og det skal jeg kigge på, når jeg sidder i stolen."

Overskriften er dog klar:

"Vi skal have banken tilbage i front og tilbage i den position, den havde før finanskrisen," lyder det fra Eivind Kolding.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også