Analytikere barberer 2 mia. kr. af Danske Banks overskud

Danske Banks regnskab for tredje kvartal har fået analytikerne til at se mere negativt på bankens indtjeningsmuligheder. Det viser en rundspørge foretaget afSME Direkt efter regnskabet den 1. november.
Foto: Jonas Pryner Andersen
Foto: Jonas Pryner Andersen

Analytikerne venter nu, at Danske Bank vil komme ud af 2011 med et overskud før skat på 4916 mio. kr., hvor der før tallene for tredje kvartal blev kendt var

ventet et årsplus på 6946 mio. kr. Altså en forskel på mere end 2 mia. kr.

Regnskabet for tredje kvartal var da også en stor skuffelse med et underskud efter skat på 384 mio. kr., hvor konsensus i SME Direkts prognose forud for

regnskabet var et overskud på 699 mio. kr.

Handelsindtægterne landede på 267 mio. kr., hvor analytikere adspurgt af SME Direkt havde ventet 1393 mio. kr. Forsikringsforretningen gav et underskud på

735 mio. kr., hvilket var langt værre end ventet.

Handelsindtægter trækker ned

Det er især estimaterne på handelsindtægter og forsikringsdelen, Danica, der justeres ned. Nettorenteindtægterne ser faktisk ud til at blive en smule højere,

end det blev spået forud for tredje kvartalstallene, nemlig 23,5 mia. kr.

Men handelsindtægterne ses nu lande på 7,4 mia. kr. for hele 2011, hvor der før tredje kvartals regnskabet var ventet 8,5 mia. kr. og forsikringsforretningen

ventes nu at give et underskud på 156 mio. kr., hvor der tidligere var ventet et overskud på 283 mio. kr.

Fjerde kvartal ventes at blive noget bedre end tredje. Medianen i SME Direkts prognose lyder på et nettooverskud på 791 mio. kr., men her er stor spredning på

estimaterne. Den mest pessimistiske af analytikerne venter faktisk et underskud på næsten en halv mia. kr., mens den mest optimistiske tror på et overskud på

hele 2 mia. kr. i fjerde kvartal.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også