Svenske aktionærer afviser læk til avis

Aktivistfonde er normalt ikke bange for at bruge pressen aktivt i sit arbejde med at få indflydelse. Men Cevian afviser, at dagens Børsen-artikel, med detaljer om planerne med Danske Bank, stammer fra dem.

Aktivistfonde verden over har aldrig været bange for at bruge pressen i sit arbejde med at få mest mulig indflydelse i de selskaber, som de investerer i.

Heller ikke svenske Cevian, der for 8 dage siden flagede deres 5-procents ejerskab af Danske Bank. Dagen inden trådte fondens partner og medstifter Lars Förberg frem på forsiden af Børsen og fortalte om, at Cevian var på vej med et indtog i en stor dansk virksomhed. I samme artikel var der en indirekte kritik af ledelsen og bestyrelsen af Danske Bank, selvom banken ikke blev nævnt direkte, så sagde Cevian klart, at de gik ind i selskaber med svagt lederskab og ejerskab.

I dag har Børsen igen en artikel om de nye storaktionærer i Danske Bank, hvor Børsen kan fortælle en række detaljer omkring, hvad fonden ønsker sig skal ske i banken både ledelsesmæssigt samt rent strategisk.

Ikke lækket

Børsen har ingen direkte kilder på artiklen – og slet ingen navngivne kilder. En mulighed kunne være, at det er Cevian selv, der har lækket oplysningerne til avisen, men det afviser Cevian.

”Nej, vi har ikke lækket nogle oplysninger,” siger Lars Förberg til FinansWatch.

Han siger samtidig, at Cevian sådan set godt ville have udtalt sig til Børsen, selvom der står i artiklen, at det ikke var muligt at få en kommentar fra Cevian.

Den svenske fond har mailet det citat til FinansWatch, som Børsen også fik.

“Vi taler løbende med mange folk i kapitalmarkedet – andre investorer, analytikere og øvrige interessenter – men vi oplyser aldrig om, hvem vi taler med, hvornår og om hvad,” skriver Lars Förberg i mailen.

 

Avis: Her er Cevians hemmelige plan i Danske Bank

Professor tvivler stærkt på svensk indflydelse i Danske Bank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også