FinansWatch

Reklamehæder til Danske Bank-direktør

Danske Banks koncern marketingdirektør Joachim Rubow fik i går en særlig hyldest fra reklamebranchen.

Da Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) i går aftes uddelte årets Advertising Effectiveness Award (AEA) fik Danske Banks koncern marketingdirektør Joachim Rubow prisen som Årets Markedsfører.

Det skriver borsen.dk.

Joachim Rubow fik blandt andet prisen for sit mod.

"Joachim Rubow tør, når det gælder markedsføring og bag hans mod ligger en velovervejet strategisk plan," lød det fra DRRBs formand, Mona Juul, ifølge sitet:

"Det er ingen hemmelighed, at Joachim Rubow til tider er en hård kritiker af bureaubranchen. At han rent faktisk har en fortid i reklamebranchen, gør ham på en gang til en af branchens største støtter og kritikere, der ligger inde med kvalificeret viden om, hvad man kan og bør forvente af sit bureau. Og som det kommunikationsstrategiske talent han er, er der tale en kompetent analytiker, der blot efterlyser samme professionalisme, som han selv lægger for dagen. Derfor lytter vi. Joachim Rubow er en af de markedsførere, der er med til at udvikle og skubbe branchen fremad. Derfor fortjener han prisen som Årets Markedsfører 2011," sagde hun.

Mere fra FinansWatch

Fagboss indkalder til krisemøde for at ”afklare forhold” om privatliv

Hovedbestyrelsen i 3F er lørdag blevet indkaldt til et krisemøde af formand Per Christensen, efter at B.T. fredag aften kunne fortælle, at fagbossen har levet et dobbeltliv. Per Christensen, der har tunge bestyrelsesposter i finanssektoren, skal blandt andet forklare, om han har brugt ressourcer fra forbundet på at dække over sit dobbeltliv.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs