Jagt på Straarups afløser sættes ind

Bestyrelsen i Danske Bank går nu på jagt efter en til at afløse ordførende direktør Peter Straarup. (Opdateret 8.13)

Jagten på Straarups afløser sættes nu ind.

Det fremgår af Danske Banks regnskab for tredje kvartal.

"Ordførende direktør Peter Straarup ønsker at fratræde med henblik på pensionering. Bestyrelsen påbegynder som følge heraf en proces for at finde en ny ordførende direktør," står der i regnskabet.

Både interne og eksterne kandidater vil være i spil.

Skovhus fratræder

"Der vil blive vurderet såvel interne som eksterne kandidater. Indtil ny ordførende direktør tiltræder, fortsætter Peter Straarup som ordførende direktør," står der i regnskabet.

Peter Straarup fyldte i år 60 år, og den seneste tid har budt på en del skriverier om Straarups exit og potentielle afløsere.

Straarups afløser er dog ikke den eneste, der skal findes. Af regnskabet fremgår det, at bankdirektør Per Skovhus af familiemæssige årsager ønsker at fratræde. Dermed udtræder han af direktionen senest 1. juli 2012.

(Opdateret).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også