Finanshus: Hvor er Straarups spareplan?

Berenberg har god fidus til den nordiske banksektor, men hæfter en salgs-anbefaling på Danske Bank-aktien. Blandt andet fordi man savner en plan for at sænke bankens omkostninger.
Af Ritzau Finans

Analytikerne i finanshuset Berenberg har ikke megen fidus til aktierne i Danske Bank. Faktisk er Danske Bank udnævnt som den mindst foretrukne aktie i den nordiske banksektor. Den nordiske banksektor beskrives ellers som attraktiv i forhold til resten af Europas banker. Det fremgår af en større analyse fra Berenberg.

- Vi fastholder den negative indstilling til den nordiske banksektor, som vi har haft længe. I takt med at EU's politikere nærmer sig løsningen på gældskrisen, er vi mere og mere bekymrede for, at de i deres iver for at løse krisen, accelererer den gryende kreditklemme. I den kontekst ser styrken i den nordiske banksektors balancer og adgang til funding attraktiv ud, skriver Berenberg i sin analyse.

Sælg Danske

Der vil dog være stor forskel i indtjeningen i de forskellige nordiske banker, understreges det. Swedbank fremhæves som den mest foretrukne aktie og får sammen med Handelsbanken og Nordea en købsanbefalingen med på vejen. DnB Nor og SEB får anbefalingen "hold" mens Danske Bank som den eneste får anbefalingen "sell" med et kursmål på 84 kr. per aktie. Samtidig får banken det lident flatterende prædikat: "Least prefered"

- Markedet fortsætter med at undervurderer de tab på udlån og den lave økonomiske vækst som en svag økonomi i Danmark og Irland vil udløse. Manglen på en plan for omkostningsreduktioner kan yderligere ramme investorernes indstilling til aktien, skriver Berenberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også