FinansWatch

Blikket rettet mod indtjening i Danske Bank

Efter et første kvartal, der skuffede analytikernes forventning en anelse, vil der være fokus på indtjeningen, når Danske Bank tirsdag 9. august aflægger regnskab for andet kvartal.

"Jeg forventer en tilbagegang i forhold til sidste år på grund af lavere handelsindtægter, da aktiviteten her har været forholdsvis stille i andet kvartal efter den store usikkerhed på de finansielle markeder - det sætter sit præg," siger aktieanalytiker Bjørn Schwartz fra Sydbank til Ritzau Finans.

Handelsindtjeningen landede på 2,4 mia. kr. i andet kvartal af 2010, men ventes kun at nå op på 1,7 mia. kr. i denne omgang, venter 16 bankanalytikere adspurgt af SME Direkt.

"På nettorente- og gebyrindtægterne forventer jeg et niveau nogenlunde som sidste år, dog kunne renteindtægterne godt blive noget lavere, da de renteforhøjelser, der er kommet, først for alvor træder igennem i tredje og fjerde kvartal. Der er fokus på Danske Banks egen kommentarer på det punkt," siger Bjørn Schwartz.

Væsentlig forbedring af nedskrivninger

Analytikerne venter som helhed et lille fald til 5,8 mia. kr. mod 5,9 mia. kr. for et år siden på nettorenteindtægtsposten, mens gebyrposten ventes at vise et lille fald til 2,1 mia. kr. fra 2,2 mia. kr.

På nedskrivningssiden er der ventet en væsentlig bedring i forhold til et år siden - tab på dårlige udlån ses nu kun udgøre 2,4 mia. kr., hvor de i andet kvartal af 2010 lå på 3,5 mia. kr.

"Vi har set en nedadgående tendens i de sidste ni kvartaler, og forventer også en fortsat vigende trend her. Det vidner om en fortsat forbedret kreditkvalitet i Danske Bank," siger Bjørn Schwartz.

Siden sidste regnskabsaflæggelse 10. maj er Danske Bank-aktien faldet 18,5 pct. til kurs 92,45 kort før lukketid onsdag. I samme periode har C20-indekset begrænset sit fald til 13,0 pct.

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs