Danske Capital lander mandat til 4 mia.

Danske Capital skal fra juni forvalte Länsförsäkringar Fondförvaltnings ’Trygghetsfond’.

Danske Capital meddeler i en pressemeddelelse, at man skal forvalte Länsförsäkringar Fondförvaltnings ’Trygghetsfond’. Det er et løbende mandat til en værdi af 5,4 mia. svenske kroner – eller 4,4 mia. danske.

Trygghetsfonden investerer globalt i både aktier og rentebærende værdipapirer.

”Vi glæder os over den øgede tillid, som Länsförsäkringar har vist os. Vi har samme syn på, hvordan forvaltning skal foregå, og på de store krav til performance og kvalitet, som skal være kendetegnende for mandatet. Det nye mandat er i tråd med vores strategi om større tilstedeværelse på det svenske marked,” siger Pehr-Olof Malmström, adm. direktør for Danske Capitals svenske forretning ifølge pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også