Kursgevinst til Danske Bank-aktien

Danske Banks obligationssalg bliver belønnet af investorerne, der sender aktien op med knap tre procent.

Danske Banks obligationssalg torsdag får fredag investorerne til at sende aktien opad.

Kl. 14.40 er aktien oppe med 2,96 pct. og bliver nu solgt til omkring kurs 125.

Danske Bank, der solgte obligationer for samlet 1,75 mia. dollar fordelt med 500 mio. dollar med en løbetid på 3 år, og 1,25 mia. dollar med en 5-årig løbetid, betegner selv salget som en succes.

”Det er meget positivt, at vi i det hele taget kan gå så succesfuldt ud i det primære marked og lancere obligationer. Vi får i hvert fald slået syvtommersøm igennem, at Amagerbanken ikke har betydet noget for vores navn og rygte," sagde Steen Blaafalk, direktør i Danske Bank, tidligere til FinansWatch.

Ikke siden i begyndelsen af marts i år har Danske Bank-aktien ligget i et så højt niveau.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også