Danske Bank: Flere i ledelsen med på emissionen

I går var det Peter Straarup - i dag er det Tonny Thierry Andersen. Danske Banks ledende medarbejdere er for alvor hoppet på emissionsvognen.
AF RITZAU FINANS

Ledelsen i Danske Bank bakker op om bankens emission. Det oplyser banken i en meddelelse, hvoraf det fremgår at en række ledende medarbejdere har udnyttet stort set alle deres tegningsretter til at tegne nye aktier.

Direktionsmedlem Georg Schubiger har tegnet 6666 aktier for 573.276 kr., mens bestyrelsesmedlem Ole Gjessø Andersens nærtstående selskab OGA Holding har tegnet 6333 aktier for 544.638 kr.

Afgående formand Alf Duch-Pedersen har købt 4668 aktier for 401.448 kr., og direktionsmedlem Tonny Thierry Andersen har købt 2526 aktier for 217.236 kr.

En række andre fra bestyrelsen og direktionen har også udnyttet deres tegningsretter, men her drejer det sig om mindre beløb.

Danske Bank vil rejse 20 mia. kr. i en garanteret fortegningsemission. Pengene skal bruges til at betale et lån til den danske stat tilbage. Banken modtog direkte 24 mia. kr. i hybrid kernekapital under Bankpakke II, mens Realkredit Danmark lånte yderligere 2 mia. kr.

Ritzau Finans

Straarup køber aktier for 1,2 millioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også