FinansWatch

Danske Bank afviser stor effekt af EU-skat

Danske Bank bliver næppe ramt så hårdt af en mulig ny EU-skat på banker, som Financial Times skriver mandag, vurderer Chief Risk Officer Peter Rostrup-Nielsen over for RB-Børsen.

Danske Bank bliver næppe ramt så hårdt af en mulig ny EU-skat på banker, som Financial Times skriver mandag. Avisen har set et internt notat fra EU, hvoraf det fremgår, at skatten vil koste Danske Bank 15 pct. af overskuddet. Men det er nok skudt over målet, vurderer Chief Risk Officer Peter Rostrup-Nielsen over for RB-Børsen.

"Det ser ud som om, de tager hele vores realkreditside med, og i og med det er matchfundet, er det unfair, hvis det skal underlægges en skat. Et andet forhold er, at effekten bliver målt op mod bankens bundlinje, og den har været ret volatil de senere år," siger Peter Rostrup-Nielsen.

Ideen bag den mulige nye EU-skat er at beskatte indlånsunderskud. Men det ser ikke ud til, at notatet tager højde for det forhold, at de danske realkreditlån er forudfinansieret, idet obligationerne er solgt, før lånet udbetales.

Kun 4 pct.

Handelsbankens bankanalytiker Jakob Brink vurderer i et notat, at omkostningen for Danske Bank vil 600 mio. kr., hvilket svarer til 4 pct. af det ventede overskud i 2011, hvor konsensus lyder på 14,6 mia. kr. i overskud før skat.

Danske Bank håber på, at den lønsumsafgift, bankerne betaler i dag, vil blive tilpasset, hvis EU beslutter at indføre en fælles bankskat.

"Man kan håbe på at de vil gøre det, ellers vil det sætte os i en ringere position rent konkurrencemæssigt,"siger Peter Rostrup-Nielsen.

Danske Bank-aktien falder mandag formiddag med omkring 2 pct. på historien fra Financial Times.

Læs hele historien fra FT her:

Ny EU-skat vil gøre kraftigt indhug i bankers overskud

(RB-Børsen)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs