Danske Bank til Baggers fødselsdag

Danske Bank deltog i festlighederne, da Stein Bagger fejrede sin 40 års fødselsdag.

Ifølge revisorfirmaet KPMGs forsvarsskrift til Østre Landsret fremgår det, at Danske Bank var med til Stein Baggers 40 års fødselsdag.

Det skriver Computerworld.

”IT Factory A/S var storkunde i Danske Bank, som deltog i Stein Baggers 40 års fødselsdag,” fremgår det af skrivelsen fra Bruun & Hjejle på vegne af KPMG.

Ingen kommentarer

Bagger fyldte 40 år den 20. januar 2007.

Ifølge Computerworld fremgår det ikke, hvem fra banken, der deltog fødselsdagen, eller om banken havde en gave med til fødselaren.

Når det nævnes i skrivelsen, skyldes det, at KPMG vil tydeliggøre, hvor mange førende finansielle institutioner, der lod sig snyde af Stein Bagger. Nordea Finans og Fortis Lease Danmark bliver også nævnt.

Hos Danske Bank ønsker man ikke at kommentere på de tætte forbindelser til svindleren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også