Danske Bank taber fyringssag i Højesteret

En tidligere medarbejder i Danske Bank har nu fået Højsterets ord for, at det var en uretmæssigt fyring. Sagen slutter dermed med samme resultat som i både by- og landsretten, hvor den begge steder blev anket af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Højsteret afsagde onsdag den 22. november dom i en sag om en fyret medarbejder i Danske Bank, der efter en operation i hjernen blev handikappet. Dommen lød på, at fyringen af medarbejderen tilbage i 2013 var ulovlig efter forskelsbehandlingsloven.

Det skriver nyhedsbrevet Finans.

Medarbejderen, der nåede at arbejde i banken i 18 år, blev efter operationen ramt af invaliderende mental træthed. Efter at være sygmeldt i nogle måneder vendte personen tilbage og arbejdede et par timer om ugen.

Sagen fik samme udvalg i både byretten og landsretten, hvor Finanssektorens Arbejdsgiverforening begge steder valgte at anke. Højsterets afgørelse glæder Finansforbundets advokat, der har ført sagen.

"I den konkrete sag havde Danske Bank ikke udbedt sig lægeerklæringer vedrørende Ulla Jepsens sygefravær og havde afslået at tale med fagpersoner fra et hjerneskadecenter. Banken havde derfor ikke et direkte kendskab til, hvad den lægefaglige begrundelse var for sygefraværet. Dette mente Højesteret dog ikke friholdt Danske Bank fra et ansvar efter forskelsbehandlingsloven," siger advokat i Finansforbundet, Mette Hjøllund Schousboe, til nyhedsbrevet Finans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også