Aktionærer utilfredse med manglende salg af Banknordik-kunder

Banknordik har opgivet at sælge sine danske erhvervskunder, men vil i stedet afvikle forretningen. Det er aktionærerne utilfredse med.

Banknordik aktien er i dag fra morgenstunden blevet sendt ned med 7 kr., eller 4,8 pct., til 138 kr. efter banken før Fondsbørsens åbningst fortalte, at man havde opgivet at sælge sine danske erhvervskundeaktiviteter, og nu i stedet vil afvikle forretningen.

Banknordik oplyser, at man regner med at have afviklet de fleste engagementer i løbet af første halvdel af 2016, og venter at det vil resultere i et ekstraordinært udbytte på op mod 200 mio. kr. Hertil kommer et udbytte på mindst 100 mio. kr. når forsikringsselskabet Vørður er solgt.

Men det imponerede altså åbenbart ikke Banknordiks aktionærer, der havde sat næsen op efter en goodwill ved frasalget af de danske erhvervskundeaktiviteter.

Fondsbørsens data viser i øvrigt, at det især er Sydbanks kunder der har solgt Banknordik-aktier, mens køberne er kunder i investeringsbanken ABG Sundal Collier.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også