Roskilde-kunde vinder vigtig rentesag mod bank

Arbejdernes Landsbank ville tredoble renten på et lån købt fra Roskilde Bank. Men i den første afgørelse af sin slags punkterer Pengeinstitutankenævnet den idé.

I den første afgørelse af sin slags har Pengeinstitutankenævnet underkendt en renteforhøjelse givet til en kunde, hvis lån er blevet købt ud af krakkede Roskilde Bank. I afgørelsen - som er udvalgt til nævnets årsrapport, og derfor kan danne præcedens - peger et enigt ankenævn på, at selv om den overtagende bank har ret til at ændre renten på overtagne lån, så skal den grundlæggende kreditaftale respekteres.

Afgørelsen er faldet i en sag, hvor Arbejdernes Landsbank forsøgte at tredoble renten på et lån på få måneder.

Principiel sag

"Der er jo et principielt spørgsmål for de mange tidligere Roskilde Bank-kunder. I det her tilfælde var der tale om en andelsboligkredit, og det kan man ikke bare sådan lave om på fra bankens side. Samtidig har banken jo ikke ubegrænset ret til at gå ind og ændre på renten i en kreditaftale, der sætter reglerne for god skik jo nogle grænser for, hvornår man kan foretage individuelle rentestigninger. Banken har jo også selv købt de her lån, og dermed også accepteret de vilkår, aftalen er indgået på," siger Troels Hauer Holmberg, der er økonom i Forbrugerrådet og medlem af ankenævnet, til FinansWatch.

Sagen drejer sig om en såkaldt andelsboligkredit på 150.000 kr., som Roskilde Bank i foråret 2007 gav til en daværende kunde. I efteråret 2008 blev kunden så solgt til Arbejdernes Landsbank, der det følgende forår meddelte, at renten på lånet - der var usikret - nu skulle stige fra den variable rente på 5,75 pct. til 14,75 pct.

Et nøk op

Det klagede kunden over og fik at vide, at renteændringen desværre var gennemført forkert, men at lånet nu ikke længere blev betragtet som en andelskredit, men derimod som et blancelån - og at renten derfor skulle være på 15,75 pct.

Men det kan man altså ikke, lyder det nu fra Troels Hauer Holmberg og Pengeinsitutankenævnet. Han gør samtidig klart, at der i rådets optik ikke er nogen forskel på om låneaftalen ligger i Roskilde eller hos Arbejdernes Landsbank.

"Reglerne er de samme for alle - men det er ikke alle, der klager. Praksis er ellers ret klar - Finanstilsynet er også kommet med nogle ret klare påbud om, hvordan bankerne må ændre på deres renter. Og som udgangspunkt er man altså ikke stillet ringere end andre kunder, bare fordi man er købt over i en ny bank. Den nye bank skal stadig holde sig inden for de gældende regler, og for låneaftalens rammer," siger Troels Hauer Holmberg, og oplyser, at han selv har været med til at behandle flere lignende sager i Pengeinstitutankenævnet for nylig.

"Udgangspunktet er, at man er lige så godt stillet i den nye bank som i den gamle, og at banken ikke kan skrue mere op for renten, end den gamle kunne. Men det må vi så konstatere, at der er nogle banker, der gør alligevel. Og så må budskabet til forbrugerne være, at man må tage fat i banken, hvis man bliver udsat for urímelige rentestigninger. Og kan man ikke blive enige med banken, så er der selvfølgelig mulighed for at gå til ankenævnet eller domstolene."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også