Arbejdernes Landsbank vil hente op til 750 millioner

Arbejdernes Landbank udbyder hybrid kernekapital på op til 750 mio. kr. Det oplyser banken. Kapitaludvidelsen skal styrke forretningen.

Kapitaludvidelsen skal sikre et økonomisk solidt grundlag for bankens fortsatte vækst.

”Banken ønsker med den planlagte kapitaludvidelse fortsat at sikre sig et særdeles stærkt kapitalgrundlag for at fastholde vores succes og fortsætte den økonomisk bæredygtige vækst,” siger Gert R. Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank i en pressemeddelse.

Tegningen tilbydes bankens aktionærer samt nogle pensionsselskaber.

Mellem 300 og 750 mio. kr.

Arbejdernes Landsbank, der takkede nej til Bankpakke II, vil også bruge kapitaludvidelsen til at imødekomme forventede, skærpede kapitalkrav fra myndighedernes side.

”Vi forventer at hente mellem 300 og 750 mio. kr. i hybrid kapital i udbuddet, og betragter en tegning på 300-400 mio. kr. som en succes. Vi har forud for udbuddet kunne mærke en markant interesse fra vores aktionæ-rer, og det er vi naturligvis både glade og stolte over,” siger Gert R. Jonassen i meddelelsen.

Tegningsperioden løber fra 18. april 2011 til 13. maj 2011.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også