Det var først og fremmest den tidligere ledelses tvivlsomme greb om sund bankdrift, der fældede Amagerbanken.

Men ifølge en netop offentliggjort beretning fra Rigsrevisorerne burde Finanstilsynet have dykket dybere i bankens bøger, inden man erklærede banken i sund nok stand til - med en yderligere polstring - at modtage 13,5 mia. kr. i statsgaranterede lån.

Lån der for indeværende ser ud til at koste staten 2,1 mia. kr.

"Finanstilsynets undersøgelse afdækkede imidlertid kun delvist Amagerbankens økonomiske tilstand. Amagerbankens udbredte anvendelse af særligt risikable forretningsmetoder medførte, at banken skubbede problemerne foran sig, hvilket Finansiel Stabilitet tillagde stor betydning i sin gennemgang af bankens engagementer. Rigsrevisionen finder, at Finanstilsynet burde have været endnu mere opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af," skriver Rigsrevisionen og fortsætter:

"Rigsrevisionen finder samtidig, at Finanstilsynet burde have gennemgået en større del af Amagerbankens engagementer givet den særlige situation, hvor Finanstilsynets vurdering indgik i Finansiel Stabilitets behandling af bankens ansøgning om en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr.," skriver revisorerne.

Uklare konsekvenser

På trods af den manglende grundighed fra tilsynets side står det dog ikke umiddelbart klart af revisorernes beretning, hvad konsekvensen af en dybere gennemgang ville have været, idet Amagerbanken formentlig stadig ville have været solvent, og tilsynet dermed stadig tvunget til at godkende banken.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Finanstilsynet til Rigsrevisorernes konklusioner, men da FinansWatch spurgte direktør Ulrik Nødgaard til sagen i august lød forklaringen, at det var den efterfølgende udvikling, der væltede banken, og ikke et for svagt krav.

”Vi delte den vurdering med Finansiel Stabilitet, at vi mente at banken var meget sårbar, og at der kunne komme yderligere nedskrivninger, når vi kiggede lidt frem. Så der er nogen modsætning der. Det var en betingelse for overhovedet at ansøge, at man overholdt solvenskravene. Det undersøgte vi så, og så var arbejdsdelingen, at Finansiel Stabilitet så skulle fastsætte nogle krav over banken, der gjorde det ansvarligt at låne dem pengene. Og de kom så med et ret anseeligt krav på 750 mio. kr. til kapitalen.”

Men det vidste sig jo i længden ikke at være nok?

”Det er vigtigt at se Amagerbanken i sammenhæng med hvad der helt generelt sker. Og der kom jo løbende forværringer af bankernes lån, ikke mindst for de banker, der havde ydet dårlige lån, som Amagerbanken og Fjordbank Mors jo er eksempler på. Så jeg syntes ikke, at man kan stille spørgsmålstegn ved det 750 mio. kr.”

Så det var nok i situationen?

”Man kan også blive for bagklog her. Og der kom nedskrivninger på ejendomsdelen, hvor der allerede var stillet reservationer, som vi også havde krævet. Men det var i ligeså høj grad eksponeringen uden for ejendomssektoren, hvor man ikke havde reserveret, der trak banken ned. De slog lige på og hårdt igennem.”

Hug fra de øvrige

Finanstilsynets undersøgelse blev altså sat i stand på foranledning af det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, der skulle give den endelige grønne lys til ordningen. Tilsynet og oprydningsselskabet så med noget forskellige øjne på bankens udlånsbog, med oprydderne på den pessimistiske side af sagen - men til sidst viste de sig, at ingen var kritiske nok, skriver revisorerne:

"Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde en væsentlig forskellig vurdering af behovet for reservationer til afdækning af bankens risici. Det efterfølgende forløb i Amagerbanken har vist, at det samlede merbehov for reservationer var større, end både Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet vurderede," skriver revisorerne og uddyber:

"Da Amagerbankens nye ledelse tiltrådte, identificerede den et yderligere nedskrivningsbehov på 2,2 mia. kr. på de 35 engagementer. Herudover fandt den nye ledelse et yderligere nedskrivningsbehov på ca. 1 mia. kr. på øvrige 134 engagementer. Amagerbankens nye ledelse tog udgangspunkt i en kredittilgang, hvor ledelsen gjorde op med de særligt risikable forretningsmetoder og baserede bankens kreditpolitik på mere markedskonforme principper. Amagerbankens kreditpolitik blev herefter overensstemmende med bankens skriftlige politik på området."

Forsvarlig løsning

Til gengæld for at give banken adgang til de 13,5 mia. kr. krævede Finansiel Stabilitet på baggrund af Finanstilsynets undersøgelse, at banken fandt 750 mio. kr. i ny kapital. Det beløb viste sig at være meget langt fra tilstrækkeligt - men rigsrevisorerne finder, at det under omstændighederne var højt nok:

"Finansiel Stabilitet opstillede særlige vilkår for Amagerbanken som betingelse for at indgå aftale om tildeling af individuel statsgaranti. Vilkårene var de mest vidtrækkende, som Finansiel Stabilitet har opstillet til et pengeinstitut. Blandt andet fastsatte Finansiel Stabilitet et kapitalkrav til Amagerbanken på 750 mio. kr. Finansiel Stabilitet havde mulighed for at stille et større kapitalkrav hensat til selskabets vurdering af Amagerbankens særligt dårlige tilstand," skriver revisorerne og fortsætter:

"Der var dog en række hensyn, som Finansiel Stabilitet valgte at tage, herunder særligt at kapitalkravet svarede til en solvensmæssig overdækning på 50 pct., hvilket var selskabets sædvanlige krav til svage pengeinstitutter. Rigsrevisionen finder, at der med de særlige vilkår – på tidspunktet for tildelingen af den individuelle statsgaranti – var fundet en forsvarlig løsning."

Hele rapporten kan ses her